Hos RevisorGården er vi behjælpelige inden for alle salgs revisions- og bogholderiopgaver. Med vores primære hovedsæde og lokale forankring i Holbæk, Odsherred og København dækker vi et bredt spektrum af erhvervsdrivende. Fælles for vores revisorer og bogholderiets arbejde er, at vi sætter en ære i at aflevere et kvalitetssikkert og professionelt stykke arbejde.
Dem du møder i telefonen, er også dem du møder på kontoret. Vi sætter en ære i at møde vores kunder i øjenhøjde og danne tætte relationer, for at få det bedste ud af ethvert samarbejde.
Med RevisorGårdens 360 strategi garanterer vi rådgivning og sparring hele vejen rundt om virksomheden. Vi hjælper dig bl.a. med at udarbejde årsrapporten, vi hjælper dig til at forstå skatteforhold og momsregistrering, og vi hjælper dig med at omstrukturere din virksomhed f.eks. i forhold til generationsskifte. Alt sammen for at sikre, at du som virksomhedsejer føler dig tryg i de beslutninger, der træffes.
Årsrapporten viser, hvordan virksomheden har klaret sig i løbet af året, og er en vigtig grundsten i det at drive en virksomhed. Årsrapporten indeholder blandt andet et årsregnskab, som dækker over de pengestrømme der er gået ind og ud af virksomheden i det forgange år. Årsregnskabet indeholder altid en resultatopgørelse som dokumentation for virksomhedens over- eller underskud samt en balanceopgørelse over virksomhedens aktiver og passiver.
Årsrapporten er tidskrævende og det er bestemt påkrævet, at man holder tungen lige i munden. Det gør vi hos RevisorGården, og vi sørger altid for at holde vores deadlines, så årsrapporten bliver leveret til kunden i rette tid.
Fra 2022 begyndte den nye bogføringslov at blive implementeret i Danmark, hvor langt de fleste virksomheder skal anvende digitale bogføringsprogrammer og opbevare bilag digitalt. I 2024 implementeres den næste fase. Mens det for nogle er en helt naturlig del af hverdagen at benytte digitale programmer, er det for andre en mere uoverskuelig opgave. Vi hjælper naturligvis i hele processen fra analog til digital, og sørger for at lave overskuelige systemer, der gør det nemt at finde gammelt bilagsmateriale frem igen. Vi strømliner gamle og krøllede papirslapper, og bidrager til en behagelig overgang for kunderne mod en mere digital hverdag.
Står du og en mangler en tillidsfuld og pålidelig revisor, som kommer hele vejen rundt om din virksomheds økonomiske situation, så er du altid velkommen til at tage fat i RevisorGården. Vi sidder klar til at hjælpe dig, og vi tilbyder altid en gratis og uforpligtende samtale til at starte med. Vi ser frem til at høre fra dig!