+45 59 44 65 77
info@rgh.dk
Sikker mail

Ny partner i RevisorGården

Lisbeth Wierling Schimmelmann er tiltrådt som partner den 1. juli 2023

Vi er glade for at offentliggøre at Lisbeth er tiltrådt som partner og medejer af RevisorGården pr. 1. juli 2023

I januar 2023 kunne vi offentliggøre at Lisbeth var startet som statsautoriseret revisor hos os, med hensigt om at blive partner. Derfor er det med stor tilfredshed at planen er gennemført og hun nu officielt er indtrådt i ejerkedsen.

Lisbeth er bosiddende i lokalområdet og har i mange år arbejdet i hovedstadsområdet. I forbindelse med skiftet til RevisorGården udtaler hun:

"En af hovedårsagerne til, at jeg har valgt RevisorGården som mere end blot en arbejdsgiver, er de værdier, som et mindre revisionsfirma udstråler. Her investeres der ikke kun i kunderne, men også i et tæt samarbejde og helhjertet engagement med både medarbejdere og kunder. Det er mere end bare standard for RevisorGården, og det er netop dette dybe engagement, der har tiltrukket mig og har bekræftet mig i at de mindre revisionshuse har lige denne ekstra dimension."

Udover at overtage en del af en kundeportefølje, har mange af Lisbeths trofaste kunder valgt at at tage med hende:

"At kunne opbygge nære relationer og forståelse for vores kunders unikke udfordringer er altafgørende for mig. Hos RevisorGården vil jeg have muligheden for at arbejde tæt sammen med vores kunder, lytte til deres behov og bidrage til deres succes. Jeg tror på, at denne tætte kontakt mellem rådgiver og klient skaber den maksimale værdi for vores kunders virksomheder og skaber det bedste fundament for et langsigtet samarbejde."

Noget af det Lisbeth går særlig meget op i er medarbejdertrivslen og levere en ydelse der går ud over det forventede:

"Den familiære atmosfære og det positive arbejdsmiljø hos RevisorGården er også noget, der tiltalte mig. Her kan jeg se, at hver eneste medarbejder er værdsat og har mulighed for at udvikle sig både fagligt og personligt. Denne teamånd og dedikation til medarbejdernes trivsel betyder utrolig meget for mig, og jeg er stolt over at blive en del af denne kultur.

Jeg ser utrolig meget frem til at fortsætte dette nye kapitel hos RevisorGården og møde alle vores fantastiske kunder og medarbejdere. Sammen vil vi fortsætte med at levere professionel og værdiskabende rådgivning, der går ud over det forventede"

Vi er selvsagt begejstrede for at fortsætte vores gode samarbejde. Udover Lisbeth består partnerkredsen nu af Lene Kildegaard, Martin Skovholm og Morten Lund Wilhelmsen. Der vil blive lejlighed til at hilse på hende senere på året.

Hvis du har spørgsmål, kommentarer eller gerne vil drikke en kop kaffe med Lisbeth så kan vi kontaktes på 5944 6577 eller info@rgh.dk.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag nyheder fra finansbranchen, tidsfrister og gode historier.

Book et møde og få en gratis konkurrentanalyse

Få en gratis konkurrentanalyse inkl. en hel times gennemgang med en af vores revisorer.
© 2025 RevisorGården | Hjemmeside af MerkurNord
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram