+45 59 44 65 77
info@rgh.dk
Sikker mail

Moms ved handel med udlandet

Registrering af momsfrie virksomheder

Momsfrie virksomheder, der køber ydelser i udlandet, er forpligtet til at lade sig momsregistrere hos Skattestyrelsen. Det skyldes, at de skal betale erhvervelsesmoms af købet. Det gælder uanset om leverandøren er hjemmehørende i et andet EU-land eller i et land udenfor EU, fx i England, USA eller Kina.

Der er mange typer af virksomheder som er omfattet af ovenstående. Det er blandt andet opholdssteder, sundhedsprofessionelle (læger, tandlæger, fysioterapeuter, massører, kiropraktorer, psykologer), boliginstitutioner, bloggere, begravelsesforretninger, køreskoler, taxavognmænd, privatskoler, kursusudbydere, udlejningsvirksomheder mv.

Det er vigtigt at bemærke, at momsregistreringspligten træder i kraft fra det første indkøb af tjenesteydelser i udlandet, i modsætning til indkøb af varer, hvor momsregistrering normalt kun er nødvendig, hvis indkøbsværdien overstiger 80.000 danske kroner.

Pligten til at betale erhvervelsesmoms gælder som udgangspunkt for alle typer af ydelseskøb i udlandet. Som eksempel på tjenesteydelser fra udenlandske udbydere, hvor dansk erhvervelsesmoms skal betales, kan nævnes tjenester købt fra virksomheder som Facebook, Google, Apple, Dropbox, Adobe, Microsoft og iCloud. Dette gælder, selvom faktureringen muligvis inkluderer moms, fordi sælgeren fejlagtigt antager, at købet foretages af en dansk privatperson. Desværre er det en situation, der ses hyppigt.

Hvis en organisation ved en fejltagelse ikke har gennemført momsregistrering i overensstemmelse med reglerne, anbefales det kraftigt, at de hurtigt retter op på dette, for at undgå bøder, sikre skattemæssigt fradrag og for at undgå unødige rentebetalinger. Krav om efterbetaling af moms pålægges en rente på 0,7 % pr. måned, beregnet fra det tidspunkt, hvor momsen ellers skulle have været betalt.

Vi anbefaler derfor at du:

  • Kontroller at faktura fra både ind- og udlandsleverandører er udstedt til virksomheden og ikke personer.
  • Bliver registreret korrekt hos SKAT snarest muligt og få foretaget efterregulering af de seneste tre års ydelseskøb.

Momsregistrering foretages på Virk.dk.

Vi gør opmærksom på, at der ikke er tale om en almindelig momsregistrering men en registrering for ”Særlige momsforhold: Omvendt betalingspligt”

Momsindberetningen foretages på www.skat.dk i rubrikken ”Moms af ydelseskøb i udlandet med omvendt betalingspligt”

Vi står klar til at hjælpe med ovenstående på info@rgh.dk eller 5944 6577. Du er også velkommen til at kontakte din revisor eller bogholder direkte.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag nyheder fra finansbranchen, tidsfrister og gode historier.

Book et møde og få en gratis konkurrentanalyse

Få en gratis konkurrentanalyse inkl. en hel times gennemgang med en af vores revisorer.
© 2024 RevisorGården | Hjemmeside af MerkurNord
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram