Lån til virksomhedsejere

Den 1.1.2025 blev reglerne i Selskabsloven om ulovlige lån til kapitalejere mv. ophævet. Betyder det så at det nu er lovligt at yde lån fra selskabet til ejeren?

Principielt ja

Det er principielt blev lovligt fra 1.1.2025 at et kapitalselskab (A/S, ApS eller P/S) stiller midler til rådighed eller stiller sikkerhed for sine kapitalejere samt ledelsesmedlemmer. Tilsvarende gælder kapitalejere samt ledelsesmedlemmer i moderselskaber. Og familie og andre som står de pågældende særligt nær.

Kort sagt: Alle dem der indtil videre har været den ”forbudte personkreds”.

Men vær varsom, da der er flere krav der skal opfyldes, for at lånet ikke skattemæssigt betragtes som ulovligt og dermed skal beskattes.

Alle undtagelserne

Man skal stadig overholde de generelle spilleregler i Selskabsloven, når der skal lånes penge ud. Det medfører at:

• Udlånet skal ske forsvarligt, altså at der skal være tilstrækkelig likviditet efter udlånet til at opfylde kapitalselskabets nuværende og fremtidige forpligtelser, efterhånden som de forfalder. Hvis dette ikke er tilfældet, overtrædes selskabslovens § 115 (bestyrelsen) samt § 118 (direktionen).
• Lånet må ikke skabe en utilbørlig fordel for visse fremfor andre. Det vil fx være tilfældet hvis der ikke aftales rente, sikkerhedsstillelse og afdragsvilkår på markedsvilkår. Dette kan skabe en fordel for låner/kapitalejer på kapitalselskabets bekostning. Det er i givet fald en overtrædelse af selskabslovens § 127, stk. 1.
• Hvis lånet sker fra et kapitalselskab til en enekapitalejer, skal der være en dokumenterbar (en form for skriftlig) aftale mellem selskab og kapitalejer, medmindre der er tale om aftaler på sædvanlige vilkår som led i et løbende mellemværende. Hvis der ikke er en sådan aftale, overtrædes Selskabsloven §127, stk. 2.

Der er således desværre stadig masser af muligheder for at foretage et ulovligt lån.

Skat medfører kraftig skævvridning

Hvis man foretager lån fra et selskab til sin kapitalejer, og denne har bestemmende indflydelse i selskabet, bliver lånet skattepligtigt. Der er således skattemæssigt tale om noget der er skattepligtigt, selvom der juridisk er tale om et udlån der skal tilbagebetales. Denne øvelse skaber dobbelt beskatning, eller beskatning af noget man ikke har modtaget. Løsningen er kompleks, og koster en del penge til rådgivere, at gennemføre.

Skattestyrelsen statuerer i øvrigt også skattepligt, hvis et selskab foretager udlån til kapitalejers nærtstående, fx søskende, børn eller ægtefælles eller deres selskaber osv. Og denne kreds ser ud til at blive større i øjeblikket.

Hvis der er tale om et skattepligtigt lån, skal der tilbageholdes kildeskat. Hvis dette ikke sker, vil der ligeledes være tale om et ulovligt forhold, som kan straffes.

Konklusion

Det kan kun anbefales at træde ekstremt varsomt, og således som udgangspunkt aldrig foretage udlån eller stille sikkerhed for kapitalejere, ledelsesmedlemmer eller tilsvarende.

Mere information

Har ovenstående givet anledning til overvejelser? Så er vi naturligvis til rådighed med råd og vejledning hertil.

Vi står klar på info@rgh.dk eller ring på 5944 6577 eller kontakt din revisor direkte.