+45 59 44 65 77
info@rgh.dk
Sikker mail

Indefrysningslån

Skal du indefryse eller betale?

Indefrysningslån har frem til 2024 været rentefrie, mens der fra 1. januar 2024 vil påløbe renter på et indefrysningslån. Renten tilskrives, når lånet stiftes, hvilket sker året efter indkomståret. Dvs. hvis man indefryser i 2024, bliver lånet stiftet i 2025, hvorved rentetilskrivningen starter.

 

Aktivt fravalg af lån

Selvom lånet for 2024 først stiftes i 2025, skal det aktivt fravælges allerede i 2024, hvis du ikke ønsker dette lån.

Hvis en boligejer har et indestående indefrysningslån og ikke ønsker at fortsætte med dette lån, skal det aktivt fravælges på forskudsopgørelsen. Lånet skal herefter indfries. Ønsker man at stoppe et eksisterende indefrysningslån for 2024, kan dette gøres helt frem til den 31. december 2024. Hvis lånet stoppes inden denne dato, vil der således ikke blive pålagt renter.

Renteniveauet for 2025 er 3,54 %. Der gives et rentenedslag på 25 %, når renten tilskrives lånet. I 2025 vil renten derfor være 2,65 %. Renterne er ikke fradragsberettigede.

Fravalg af indefrysningslån fra 2024 har ikke nogen indvirkning på et eventuelt gammelt indefrysningslån på grundskyld til og med 2023.

Sådan til- eller fravælger du indefrysningslån fra 2024:

  1.  Log ind på din forskudsopgørelse for 2024 på skat.dk.
  2. Rul ned til "Eksisterende ejendomme og grunde", og vælg ejendommen.
  3. Klik på "Vælg eller fravælg indefrysningslån til betaling af stigninger i din boligskat".
  4. Vælg ”ja” eller ”nej” i feltet "Ønskes indefrysningslån til betaling af skattestigninger?".
  5. Klik på "Registrer", derefter "Beregn" og til sidst "Godkend".
  6. Hvis du vælger et indefrysningslån i 2024, kan lånet indfries fra 2025 via TastSelv/boligskattelån på skat.dk

Hvad skal du gøre?

Hvis du har pengene, så vil vi anbefale dig at betale pengene, da renterne ikke er fradragsberettigede.

 

Vi står altid klar til at hjælpe dig, info@rgh.dk eller 5944 6577. Du er også velkommen til at kontakte din bogholder eller revisor direkte.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag nyheder fra finansbranchen, tidsfrister og gode historier.

Book et møde og få en gratis konkurrentanalyse

Få en gratis konkurrentanalyse inkl. en hel times gennemgang med en af vores revisorer.
© 2025 RevisorGården | Hjemmeside af MerkurNord
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram