Kører du bil med bind for øjnene?
Nej vel? Det ville være tosset. Hvorfor driver du så din virksomhed uden at lave et budget?
Et budget kan være en god rettesnor for den strategi man har lagt og give dig den fornødne tryghed i, at det du gør er det rigtige.
Det er ikke nødvendigt at bruge meget tid på at lave et detaljeret budget, de bedste budgetter er dem der bliver udarbejdet!
Der kan siges meget om budgetter, men én ting er sandt: de er forældede i det sekund de er udarbejdet. Derfor skal man bruge dem aktivt til at følge op på, hvordan det går med den plan man har lagt. Der findes et utal af programmer der kan hjælpe dig og lave smart opfølgning på det, men det vigtigste er at vælge et der passer til dig og dit ambitionsniveau.
Tag saldobalancen fra sidste år og brug den til at fremskrive hvordan du tror året bliver. Ex. kan E-conomic godt håndtere et simpelt budget og løbende opfølgning. Du behøver ikke lave en budgetopfølgning hver måned, for langt de fleste er det nok at gøre det kvartalsvis.
Har du spørgsmål eller kommentarer? Så skriv til info@rgh.dk eller ring på 5944 6577