Sikker mail
+45 59 44 65 77
info@rgh.dk
Sikker mail
On-boarding

Sponsorater

Sponsorater: Husk den skattemæssige vurdering

Sponsorater kan være en effektiv måde at skabe synlighed, relationer og lokal forankring. Men skattemæssigt er det vigtigt, at virksomheden kan dokumentere, hvad den faktisk får for sponsorbidraget samt at udgiften er afholdt i virksomhedens interesse.

 

Flere ydelser:

Mange sponsorater består ikke kun af reklame. De kan også indeholde tillægsydelser som fribilletter, VIP-arrangementer, rejser eller medlemskaber. Skattestyrelsen fremhæver derfor, at virksomheder skal kende reglerne for, hvordan sponsorudgifter og tillægsydelser opgøres og fradrages skattemæssigt og momsmæssigt.

Som udgangspunkt er der fuldt skattemæssigt fradrag for den del af sponsoratet, der kan henføres til reklame. Derimod kan udgifter til billetter, arrangementer eller andre ydelser i visse tilfælde være repræsentation, gaver eller personalegoder, hvor fradragsretten er begrænset eller behandlingen anderledes. Derfor bør sponsoraftalen og fakturaen specificere de enkelte ydelser og deres værdi. Det letter bevisbyrden.

 

Hovedaktionærer:

Den særlige problemstilling opstår, hvis sponsoratet reelt er båret af hovedaktionærens private interesse — eksempelvis personlig tilknytning til en klub, et arrangement eller en organisation — frem for en kommerciel interesse for selskabet. Oftest set ved sponsorater til børnenes fodboldklub eller lignende. I sådanne tilfælde kan Skattestyrelsen begrænse selskabets fradrag. Konsekvensen kan desuden være, at udgiften helt eller delvist anses som maskeret udlodning til hovedaktionæren.

Det er derfor afgørende, at virksomheden kan sandsynliggøre en forretningsmæssig begrundelse: Hvilken reklameværdi opnås? Hvem er målgruppen? Står sponsorbidraget i rimeligt forhold til eksponeringen? Og er tillægsydelserne værdiansat på et forsvarligt grundlag?

Godt råd:

En god praksis er at udarbejde en kort intern vurdering, før sponsoratet indgås, og løbende gemme dokumentation for reklameeksponering, aftalegrundlag, fakturaer og brugen af eventuelle billetter eller VIP-ydelser. Det styrker virksomhedens position, hvis Skattestyrelsen senere spørger ind til sponsoratets kommercielle begrundelse.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag nyheder fra finansbranchen, tidsfrister og gode historier.

Book et møde og få en gratis konkurrentanalyse

Få en gratis konkurrentanalyse inkl. en hel times gennemgang med en af vores revisorer.
© 2026 RevisorGården | Hjemmeside af MerkurNord
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram