Ved dødsfald skal boets nettoformue opgøres, og hvis denne overstiger beløbsgrænsen på 3.563.100 kr. (2026) er boet skattepligtig. Det betyder at evt. skattemæssige avancer kommer til beskatning i boet. Er nettoformuen derimod mindre end beløbsgrænsen, er boet skattefrit og beskatning af de skattemæssige avancer undgås.
Der er imidlertid mulighed for at lave et sumsæreje i levende live, hvori det bestemmes, at en formueandelen svarende til den skattefrie beløbsgrænse på ca. 3,5 mio. kr. skal skiftes ved dødsfald, samtidig med at længstlevende sidder i uskiftet bo med den resterende del af formuen. Herved er der mulighed for at spare en skat på godt 1,2 mio. kr., såfremt sumsærejet omfatter aktiver med en aktuel skatteforpligtelse – et beløb der kommer de efterladte til gode. Det kan bedst illustreres ved et eksempel jf. nedenfor.
Eksempel:
I eksemplet etablerer en hovedaktionær et sumsæreje omfattende de rang-første 3,5 mio. kr. af værdien af anparterne i et holdingselskab. Holdingselskabets egenkapital er ifølge seneste regnskab opgjort til 7 mio. kr. Holdingselskabet er stiftet af hovedaktionæren for mange år siden ved et kontant indskud på 125.000 kr.
Hvis der ikke er oprettet et sumsæreje, vil der skulle betales aktieskat på kr. 2.887..500 svarende til 42% af aktieavancen på 6.875.000 kr. senest på tidspunktet for længstlevende ægtefælles død. Aktieavancen er selskabets værdi på 7 mio. kr. fratrukket den oprindelige anskaffelsessum på 125.000 kr.
Hvis der derimod er lavet sumsæreje på de rang-første 3,5 mio., vil dette særeje være skattefrit, når særejet skiftes ved død. Besparelsen kan opgøres således:
Skattebesparelse, 42 % af kr. 3.500.000......................................................................... 1.470.000
Ekstra boafgift til betaling, 15% af kr. 1.470.000............................................................ - 220.500
Nettobesparelsen er således........................................................................................... 1.249.500
Det kan ydermere overvejes om halvdelen af anparterne i selskabet skal overdrages til ægtefælle, kombineret med at ægtefællen samtidig opretter et sumsæreje på tilsvarende måde. Herved kan skattebesparelsen for de efterladte opnås, uanset hvem af ægtefællerne der afgår ved døden først.
En del selskaber er oprindeligt stiftet ved en omdannelse af en personlig drevet virksomhed, og i nogle tilfælde er den skattemæssige anskaffelsessum for anparterne i den forbindelse blevet negativ. I sådanne situationer bliver skattebesparelsen endnu større for de efterladte.
Skatte- og afgiftslovgivningen kan selvfølgelig blive ændret med tiden, hvorved den beregnede fordel kan blive ændret eller helt forsvinde.
