Nu nærmere tiden sig for forberedelserne til årsregnskabet for 2020

Få et godt råd

Book et uforpligtende møde med en af vores revisorer. Vi giver en kop kaffe, tager en snak om din virksomhed og giver dig gode råd med hjem.

Årsafslutning

Nu nærmer tiden sig hvor mange skal have afsluttet et regnskabsår hvilket sammen med den daglige drift kan være ganske hektisk, men med en god planlægning af arbejdet kommer man langt. Her er nogle gode råd.

Klargøring af bogføringen

Bogføringen er hele grundlaget for regnskabsaflæggelsen. Det er derfor vigtigt, at den er fuldstændig og afstemt, herunder at periodiseringen af indtægter og udgifter er korrekt.

Derfor bør det fx undersøges, om der i starten af det nye år udskrives fakturaer for varer eller arbejde, der er leveret før nytår, og om der efter nytår er modtaget leverandørfakturaer for varer eller ydelser, der er leveret i det gamle år.

Vær tillige også opmærksom på kreditnotaer i starten af det nye år, som kan vedrøre den tidligere regnskabsperiode.

Afstemninger

Den vigtigste disciplin i forbindelse med alle regnskabsafslutninger er naturligvis afstemning, der skal foretages på mange områder, herunder fx:

  • Bogføringens saldi for konti i pengeinstitutter afstemmes til årsoversigter fra samme.
  • Anlægskartoteket ajourføres og afstemmes til bogføringen. Gennemgå eventuelt konti for småanskaffelser for vurdering af behov for aktivering.
  • Saldolisten over debitorer afstemmes til finansbogholderiet, og der foretages kursregulering af eventuelle debitorer i fremmed valuta. Der følges op på forfaldne tilgodehavender.
  • Der foretages (som udgangspunkt) en fysisk optælling af varelageret ved regnskabsårets udløb. Lagerlisterne afstemmes til finansbogholderiet.
  • Saldolisten over kreditorer afstemmes også til finansbogholderiet samt til eksterne kontoudtog eller til betaling i det nye regnskabsår, og der foretages kursregulering af eventuelle kreditorer i fremmed valuta.
  • Momsafstemning foretages på grundlag af bogføringen og årets momsangivelser.
  • Lønindberetningen til skattemyndighederne afstemmes til bogføringen. Afstemningsgrundlaget kan hentes på TastSelv Erhverv.
  • Skyldig A-skat, AM-bidrag, ATP og beskattede feriepenge afstemmes til lønbureau eller til den faktiske betaling heraf i det nye år.
  • Feriepengeforpligtelsen og feriefridagsforpligtelsen beregnes og afstemmes til bogføringen.

Kontakt os og hør nærmere om hvordan du tilrettelægger årsafslutningen og får aftalt aflevering af materiale mm.

Skat

Det er en god idé at få estimeret skatten for året inden årets udgang, således at eventuel restskat eller overskydende skat kan blive justeret i god tid.

 

Kontakt os gerne for hjælp til afstemninger eller beregning af den foreløbige skat for året.